Om kurset

På utallige opfordringer fra extensionister og frisører i hele landet, har jeg valgt at tage udfordringen op, og tilbyde et eksklusivt kursus i flettemetoden.

Kurset er et intensivkursus, hvor der lægges stor vægt på hver enkelt kursists individuelle behov for undervisning og træning, og derfor arbejder jeg kun med max 2 kursister af gangen.

Jeg har udviklet et kursus som individuelt tilpasses hver enkelt kursist, idet jeg har til hensigt at sende mine kursister hjem, med følelsen af at være så fortrolig med fletteteknikken som muligt – samt at have fået størst mulig udbytte af kurset.  Der lægges stor vægt på såvel teori som praksis på mine kurser. Ved kursets start får deltagerne udleveret hvad der skal bruges, for at udføre en fuld påsætning.

Flettekurset afholdes hos Mpe extensions i 7100 Vejle – eller i jeres egen salon (mod kørselstillæg) Kurset er et helt unikt specialdesignet flettekursus, som er udviklet af Mona fra Mpe extensions. Et kursus hvor du eksamineres og certificeres til at kunne tilbyde flettemetoden i din egen salon.

Teori  

Der undervises i :

  • sygdomme i hår og hovedbund
  • farvevurdering
  • placering af flettekanter
  • fletteteknikken
  • påsyning af hårtrenser
  • tilklipning og styling
  • plejevejledning
  • arbejdsstillinger

Praksis

Under kurset arbejder deltagerne på øvelseshoveder, hvor fletteteknikken trænes. Kursisterne øver derefter videre hjemme i de efterfølgende 14 dage, hvor jeg anbefaler daglig hjemmetræning, for at opnå fuld fortrolighed med fletteteknikken. Det anbefales derfor at anskaffe sig et øvelseshovede.

OBS : det er en fordel at have lidt længde på især pegefingerneglene, da disse bruges til at opsamle hårstrå til flettekanterne.

Jeg tilbyder efter kurset vejledning, support, coaching og online supervision, så længe kursisten føler behov for dette.

Efter bestået eksamination har mine kursister mulighed for at købe markedets mest eksklusive extensionshår gennem min leverandør.

Håret

Håret er ægte indisk tempelhår af fineste kvalitet, specielt udvalgt til det Skandinaviske marked. Håret er ikke overfladebehandlet, og det naturlige skællag er derved bevaret. Håret er 100% Remyhår, hvilket betyder at alle hårstrå vender i samme nedadgående retning og derved ikke filtrer. Der ydes 6 måneders garanti på håret, under forudsætning af tilkøb og korrekt anvendelse af den anbefalede plejeserie, som er specialudviklet til håret.

Det er også muligt at købe virginhair, som er fuldstændig ubehandlet naturhår – den ypperste kvalitet og holdbarhed der findes på extensionsmarkedet. Ubehandlet naturhår findes i farverne sort og sortbrunt.

Kurset tilbydes som et intensivt 1-dags kursus (ca. 6-8 timer) eller kan efter kursistens ønske deles over 2 sammenhængende dage. 14 dage efter kurset mødes vi til evaluering, eksamination og certificering. Efter bestået eksamination, udstedes certifikat / diplom fra Mpe extensions.

Priser

Kursuspris  :  kr  7600,-  ex. moms pr person inkl. certifikat / diplom

Kursusprisen indbetales ved tilmelding og bookning af kursusdato.

Tilmelding og reservation af kursusplads er bindende.

Har man efter endt kursus brug for ekstra personlige undervisningstimer, er prisen 800,-  ex moms pr. påbegyndt time.

Onlinekursus

E-learning digital kursus I flettemetoden er under opbygning og tilbydes i nærmeste fremtid til specialpris. Du kan sidde hjemme i ro og mag og modtage undervisning i flettekurset, når det passer ind i din kalender. Der er kun behov for fysisk fremmøde til den afsluttende certificering / eksamination.

For yderligere info – kontakt Mona på : postmpe@outlook.dk